Frustrationer og glæde

I går var vi ude på en special skole. Vi er delt op 2 og 2, så Sheila og jeg skulle ud til dis. 2, hvor vi skulle besøge en institution med udviklingshæmmede, børn med down syndrom og autisme.

Vi dukker op klokken 8, efter at have kørt i taxa i noget der ligner en time. Vi bliver mødt af Mrs. Van, som også er involveret i  engelsk klubben, selvom hun er lærer. Vi bliver ført ind på et stue, hvor vi sidder med 10 andre personer, som har relation til denne skole. Det hele er lidt forvirrende for os, men vietnameserne ser ud som om at alt er som det skal være, og vi sidder bare og glor lidt i en halv time, hvorefter vi bliver skilt ad, Sheila og jeg. Dette var IKKE aftalen.

Jeg bliver smidt op bag på en motorbike, for jeg skal med Mr. Vu ud og se fodbold.

Det ser jeg så på i halvanden time, og Mr. Vu kan IKKE engelsk, eller det han kan er MEGET MEGET sparsomt. Noget i stil med “My name is…” “I come from…” osv. You get the drill. Så jeg kunne intet få at vide, omkring deres tanker bag denne aktivitet med de handicappede børn.

Bagefter kørte vi tilbage på skolen, og så sad jeg alene i Mr. Vus klasse med 10 børn, og han forsvandt. Børnene sad bare og legede for dem selv, og jeg sad og undrede mig over hvad det egentlig er vi skal her.

 

Så gik jeg over til Sheila, som også sad i en klasse, og vi fulgtes ned til hvor børnene skulle have mad. Derefter kunne vi gå hjem.

Det var den mærkeligste dag, og jeg forstår SLET ikke hvad meningen er. De kunne ikke engelsk, og Mrs. Van forlod os kort efter mødet. Det var virkelig frustrerende, og meningsløst.

I dag, tirsdag, har dog været mere end givende. Vi mødte op på College, og troede at vi skulle have et foredrag om uddannelsen der, men det skulle vi ikke. VI skulle fremlægge om social arbejde i Danmark og vores uddannelse, og vi havde INTET forberedt, da vi intet havde fået at vide. Så vi fik smidt et powerpoint sammen, og så stod vi klar til at fremlægge for 50 første års studerende. (Tak til min tidl. vejleder Bettina Ørsø for vi har gemmengået love og regler i forhold til “social work”. Det gavnede virkelig her!)

De var heldigvis meget tilfredse med vores præstation, og efter halvanden time fik vi fri. Det har været en virkelig god dag, især oven på mandagens oplevelse.

I morgen står den på “English Club”, hvilket vi alle glæder os rigtig meget til, selvom vi skal op alt for tidligt.

Kærlighed og kram herfra!