Ankomsten

Så er vi landet. Sikke en lang flyvetur, men det gik fint. Vi ankom ca. klokken 18.00 i HCMC (kl. 12.00 dansk tid). Willie mistede desværre en kuffert, men heldigvis ikke den med de vigtigste ting i.

Derefter fik vi en taxa fra lufthavnen til vores hotel, som lå ca. 12 km derfra til 300.000 vnd. Hvilket svarer til 67 dkk.

Vi ankom til hotellet som ligger midt i centrum. Distrikt 1. Her er meget larm, og mange vesterlændinge. Her skal vi i hvert fald ikke bo permanent, men det er sjovt at se.

Udover at sengene er hårde som sten og at der er skimmel svamp på badeværelset, er det egentlig et okay hotel. Airconditionen virker, men egentlig er klimaet super dejligt. Det er varmt om dagen (+/- 30 grader), og køligere om natten (+/- 20 grader).

Udsigten fra hotellet .

De første to dage er gået med lige at orientere os om hvor vi er, få et vietnamesisk nummer, spise lækker mad og sove – for gud hvor er man smadret i hovedet af varmen og larmen.

I dag (d. 29/1-14) har vi været rundt og se Saigon med en pige som hedder Nga og hendes kæreste Marc, som begge bor her. Vi fik spist tradionelt vietnamesisk mad, som smagte skønt, set Saigon River og besøgt Flower Market, som er en hel vej spækket med udsmykninger i blomster på grund af Tet festivalen, som er Vietnamesisk nytår.

Om lidt skal vi ud og se på en lejlighed nær vores arbejdsplads.

Hav det dejligt!

Obligatoriske Elementer

Rejsebloggen – Obligatoriske elementer (Tidsangivelserne skal overholdes)

 1.      Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet)

– Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er at styrke min forståelse for kulturen, og at se ud over egen næsetip – altså at tage ved lære af kulturen, både på godt og ondt. Jeg ønsker at udvide mit menneskesyn, og forstå hvorfor de gør som de gør.

– Den største faglige udfordring tror jeg bliver sproget, deres tilgang til opdragelse og læring samt det at skulle lære fra sig, når man ikke taler samme sprog, eller har noget fælles sprog, udover tegn-til-tale.

– Den største personlige udfordring tror jeg bliver at være væk hjemmefra, og leve under en kultur man ikke har meget kendskab til.

– Min største bekymring er hvad de forventer af os, og om vi kan leve op til disse forventninger.

– Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er at de ser anderledes på os, og vi ikke bliver betragtet som en del af arbejdskraften.

– Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok min kæreste, familie og livet i Danmark.

– Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket min forståelse for andre kulturer, samt at kunne kommunikere bedre uden nødvendigvis at have et sprog at læne sig op af. … beskriv dine foreløbige mål med opholdet, såvel faglige som kulturelle og dine forventninger til at de kan blive indfriet. (CKF: 3a, 3b,Fa, Fb)

2.     Institutionsbeskrivelse. (Efter 6 uger)

Practical kindergarten (PK) – in National College of Education (NCE) in Ho Chi Minh City.

Beskrivelse:

Børnehaven/førskolen ligger i Vietnam i Ho Chi Minh City, som er den største by i Vietnam, og ligger på grænsen mellem distrikt 10 og distrikt 5.

Institutionen er en del af NCE – National College of Education, hvor man tager sin uddannelse som lærer. Denne institution har de bedste lærerinder ansat, som har gået på det tilhørende college. NCE har også skoler med tilhørende børnehaver i Hanoi. NCE har næsten 40 års erfaring med at uddanne lærere.

Practical Kindergarten Organisation: 11 klasser

  • 18 – 36 måneder.
  • 3 – 4 år.
  • 4 – 5 år.
  • 5 – 6 år.
  • 1 inkluderende klasse.

Førskolen består af to bygninger med tre etager i hver. Den rummer to klasser for de 18-24 måneder, en klasse for de 24-36 måneder, to klasser for 3-4 årige, tre klasser med 4-5 årige og tre klasser med 5-6 årige samt 1 klasse for børn med specielle behov – det er den klasse vi er i.

1625590_10202464919437239_1113955531_n

Derudover er der et køkken, hvor alt maden bliver lavet af køkkendamerne, et computer rum, hvor børnene spiller nogle forskellige lærerige spil, et rum hvor børnene har musik og lære at spille på keyboard, et rum til den tilhørende sygeplejerske og kontorer til alt det administrative. Inde på kontoret sidder Mrs. Ngan og Mrs. Luong. Det er dem der er de daglige ledere.

Alle gulvene i hele institutionen er flisebelagte, og ligner hinanden og kører stort set ud i et. Væggene er beskidte og malingen halvslidt. Derudover er der omkring 4-5 blæsere i hver klasse og også ude på gangene. Vi er så heldige at have aircon i vores klasse, men det er stort set aldrig tændt.

Vores klasse, med omkring 10 børn, er et meget lille aflangt rum, hvor der ikke rigtig er plads til leg. De har en fladskærm for enden, og en computer, som flittigt bliver brugt af lærerne. Legetøj er meget sparsomt, da der, som skrevet, ikke rigtig er plads til at lege. Hele lokalet er belagt med træ plader, så børnene ikke går på fliser.

1902788_10152210955569061_1119703478_n

Børnene på institutionen har uniform på, hvis forældrene gerne vil have det, da det er noget man skal betale til. Lærerne har også uniform på, en rød t-shirt og sort/grå adidas bukser med sko til.

Børnene får tre måltider og et mellemmåltid på dagen. Morgenmaden består af nudler eller suppe og middagssnacken er mælk, som forældrene har givet deres barn med. Frokosten består af ris med en slags kød på, og hvis børnene ikke kan spise det, eller kan spise mere får suppe hen over ris med spinat i. Eftermiddagssnacken består af suppe/grød. Personalet får også mad på institutionen – 2 måltider.

DSCF1479

I denne institution arbejder man ud fra at børnene fra en tidlig alder skal lære, hvordan det er at gå i skole. Børnene bliver i alder af tre år undervist i engelsk på basis niveau. Børnene bliver undervist i andre emner en til to gange om dagen. Forældrene kan derfor betale deres børn til at gå til forskellige aktiviteter blandt andet aerobic, kunst m.m.

Dette er anderledes i special klassen, hvor der stort set ikke bliver undervist, og hvis der gør, er det hvad frugterne hedder, farver, dyr osv.

Det tværfaglige samarbejde:

Børnehaven har et tværfagligt samarbejde med følgende professioner:

Eksperter i psykologi fra det Vietnamesiske uddannelsesministerium.

Det Vietnamesiske institut for undervisningsvidenskab.

Det Vietnamesiske forbund for lærere.

Andre universiteter og seminarier i Vietnam og andre lande. Disse lande er England, Frankrig, USA, Cananda, Australien, Japan og Singapore.

Desuden er der ansat en enkelt it- medarbejder, en sygeplejerske, special underviser og en musiker i børnehaven.

 Hvordan er børnehaven finansieret:

Børnehaven er selvfinansieret. Forældrene betaler brugerbetaling hver måned, og betaler derved hovedparten af børnehavens udgifter. For at have sin sit barn gående i institutionen betaler forældrene fra 2 mio dong til 2,5 mio dong svarende til ca. 650 danske kroner.

Institutionerne lovmæssige tilhørsforhold:

Love, regler og ændringer i børnehaven er vedtaget af staten og Det Vietnamesiske Uddannelsesministerium. Det hænder at børnehavens lærere, ved kollektiv diskussion og enighed, sommetider laver ændringer.

 Faglige udfordringer:

Der er stor mangel på engelskundervisere i børnehaven. Der er en enkelt engelskunderviser, som kommer hver torsdag. Få af de andre lærere taler basis engelsk, og vil rigtig gerne lære fra sig, men disse læreres udtale er generelt meget svære at forstå. Derudover bliver der flittigt brugt konsekvens pædagogik i dagligdagen.

(CKF: Fa, Fb, Fc,)

3.     Beskriv dine reviderede læringsmål. (Efter 6 uger)

1. Jeg vil tilegne mig en forståelse for kulturforskellen mellem Vietnam og Danmark samfundsmæssigt, men også det i mente, hvilke faglige elementer der bliver bearbejdet for at kunne forstå det pædagogiske arbejde, som vi færdes i. Dette vil jeg, ved at indgå i den daglige praksis i børnehaven, være nysgerrig, undrende og spørgende, når kulturforskellen rammer. Derudover vil jeg diskutere med mine medstuderende og vejleder.

 

2. Jeg vil igennem min praktik, sætte mig ind i det tværfaglige samarbejde mellem Practical Kindergarten og National College og Education, for at blive klogere på deres tværprofessionelle arbejdsmetoder, også sæt i lyset af, hvordan vi arbejder tværprofessionelt i Danmark. Dette vil jeg gøre ved at observere, tale med lærerinderne og forholde mig undrende.

 

3. Jeg vil igennem min praktik, inddrage mit linjefag SKB (Sundhed, krop og bevægelse), med forskellige aktiviteter, der har fokus på bevægelse og sanserne. Dette vil jeg, da jeg synes fokus på dette i dagligdagen er begrænset, og jeg mener det er vigtigt for børnene, at udvikle sanserne og motorikken – grov og fin. Derudover mener jeg, at det er en stor del af deres identitetsdannelse. Hertil vil jeg læse relevant teori. Jeg håber og ønsker, at kunne inddrage fri leg mere i dagligdagen. Dette vil jeg gøre, ved at præsentere de ansatte på NCE for teoretikeren Malcolm Ross og hans model, under det pædagogiske projekt.

4. Jeg ønsker at tilegne mig viden omkring hvert barn, og derefter hjælpe dem til en evt. nemmere hverdag. Dette vil jeg gøre ved at lave en handleplan/plan of action, hvori jeg foreslår forskellige hverdags aktiviteter, som styrker det enkelte barn/opfylder det enkelte barns behov for udvikling.

 

(CKF: 3a, 3b,3e, 3d, 3f, Fa, Fb, Fc, Fd, Fe)

4.      Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) 

Uddannelsen:

For at arbejde i en børnehave i HCMC, skal man være uddannet lærer, det tager 3 år. Uddannelsen er delt op i 6 semestre, 2 semestre pr. år, hvori der er 2 praktikperioder pr. år. I de to første praktikperioder skal den studerende observere, senere skal de være med til at planlægge aktiviteter og gøre praktiske ting. Igennem deres praktikperioder skal de opfylde nogle opgaver, som er lavet i samarbejde med deres skole og deres praktiksted. Under uddannelsen bliver man også undervist i engelsk og man kan komme med i en English Club, som vi også har været en del af under vores ophold.

Man kan ikke, som vi i Danmark kan, arbejde i en børnehave uden en uddannelse. Men man kan tage et 6 måneders kursus og blive noget de kalder en ”moms”, det betyder man kan være ”praktisk gris”, hvor man ikke må undervise børnene, men kan klare alt det praktiske, der er i en børnehave. Det svarer nok lidt til de vi kalder en pædagogisk assistent i Danmark.

Vil man arbejde inden for specialområdet, skal man tage nogle ekstra fag undervejs i sin uddannelse. I praktikperioderne kommer man både ud i normalområdet og i specialområdet.

Da uddannelsen jo hedder lærer, bliver hverdagen meget skole-agtig med tilrettelagte timer. På faste dage om ugen kommer der en engelsklærer ud, som som regel ikke taler Vietnamesisk, men som har en vietnamesisk hjælpelærer med sig. Der kommer også en danselærer og en aerobic/gymnastiklærer ud, som forældrene betaler for, hvis de ønsker at deres barn skal gå til det.

Pædagogik:

I børnehaven benyttes konsekvenspædagogik. Dette ses særligt hvis børnene har slået, bidt eller nevet et andet barn, så skal barnet stå op med hænderne over kors, indtil lærerinden beslutter at det er nok. Det hænder også at børnene bliver slået over tæer og hænder med en klipklap – dette ses oftest når børnene ikke vil spise, spiser for langsomt eller har kastet op. Enkelte gange har vi set et barn blive taget med på toilettet, og da de kommer tilbage har barnet grædt og har røde mærker på armene efter slag med en pind.

Især spise situationen er meget anderledes end i Danmark. Børnene bliver placeret på faste pladser rundt om bordet. Der spises tre varme måltider om dagen, som oftest består af supper, ris, lidt kød og grønt. Et barn på 2 år får samme størrelse portion som et barn på 9 år. De mindste børn og de ”besværligste” børn sidder ved en lærerinde, som fodrer dem. Dette forgår uden øjenkontakt og de får ikke lov til at tygge af munden før næste skefuld er på vej. Det sker meget ofte at et barn kaster op og barnet skal så spise videre bagefter. Det sker ligeledes ofte at barnet kaster det hele op igen, og så får barnet ikke mere mad, men får rent tøj på og bliver lagt til at sove. Det er desværre sådan at lærerinden bliver trukket i løn, hvis et barn taber sig, så der bliver holdt vægtskemaer og børnene bliver vejet flere gange om året, så det er ikke så underligt at de går højt op i at de spiser en masse mad.

Aktiviteter:

Der er forskellige typer af aktiviteter i børnehaven. Der er f.eks. tegneaktiviteter, grov motoriske aktiviteter og videns baserede aktiviteter.

Tegneaktiviteten foregår således at børnene bliver placeret ved borde, lærerinden står ved en tavle og har forberedt en tegning. Det kan f.eks. være en mango. På et blankt papir ved siden af, tegner hun så omridset af mangoen, mens hun forklarer hvad hun gør, også skal børnene gøre det samme. Deres hånd bliver ført at en af lærerinderne eller af os. Så farver hun sin egen tegning på tavlen med de rigtige farver, og derefter skal børnene gøre det samme – igen bliver deres hånd ført, og der skal tegnes inden for stregerne og i korrekte farver. Til sidst bliver der skrevet navn og dato tegningen bliver sat i deres plastiklommer der hænger på væggen.

De grov motoriske aktiviteter kan f.eks. være at der lægges 4-5 hulahopringe på gulvet og for enden står der en lille basketkurv. Lærerinden står med en tromme i hånden og børnene bliver kaldt op en af gangen, resten af børnene sidder på en lang række stole ved siden af hinanden. Når barnet bliver kaldt op, stiller det sig for enden af ringene med en bold i armene og når lærerinden trommer, må barnet hoppe en ring af gangen, ikke før og ikke efter, når barnet når til enden skal bolden kastes i nettet.

Videns baserede aktiviteter er f.eks. hvor børnene sidder i en rundkreds, lærerinden har en pose med forskellige grøntsager og frugter, det kan både være friske og af plastik. Et barn tager en banan op, barnet skal så sige navnet derefter bliver den sendt rundt og alle børn gentager navnet på frugten.

Der er ikke de store forklaringer inden de går i gang med aktiviteter, da børnene har prøvet det mange gange før. Sagt med andre ord så laver de sjældent nye ting med børnene.

Læringsmiljø:

Som sagt tidligere er det et meget læringsbaseret miljø som børnene møder ind til hver dag, så er de forberedte til at starte i skole. Klassen er indrettet sådan at alt legetøjet er i gennemsigtige kasser på en reol. Lærerinderne vælger hvilke kasser der skal frem og så bliver der sat små hegn op hvor børnene enten leger alene eller to og to, med det som læreren mener at de skal lege med. Nogle gange, efter ca 30 min, rykker lærerne om på børnene så de leger med nogle nye ting.

Fra starten af skoleåret skal lærerne i samarbejde følge en guide line over de ting de skal nå med deres klasse. De laver årsplan, månedsplan og dagsplan som skal følges.

(Fb, 3a, 3b, 3c, 3d, 3f)

5.      Indlæg i bloggen (Efter 12 uger)

Når vi arbejder, møder vi ind klokken 8. På dette tidspunkt har børnene lige fået morgenmad, og så skal der råbes navne op. Vi sætter os alle på gulvet, og Mrs. Loan råber børnene op én af gangen. De rejser sig og siger noget der lyder som “Ja gååår!”. Ikke alle børnene kan dette, grundet forskellige vanskeligheder (Autisme, motorik m.m)

Kl.9-9:30: Får vi lov at lave vores aktiviteter som b.la. er boldspil, fri tegning eller en anden motorisk aktivitet,hvor børnene så vidt muligt er medbestemmende.

Kl. 10:00-11: er der frokost. Børnene har faste pladser, og ligeledes har lærerinderne. Bestemte børn skal mades, og vi sidder ved dem som er mere selvhjulpne. Enkelte skal mades, men kan i princippet godt selv. Bagefter får de deres mælkeprotein, og så redder vi op og skifter deres tøj til at de skal sove.

Kl. 11:30-12: Får vi vores frokost, som primært består af ris, kold suppe og noget kød.

Kl. 12-14: Sover vi.

Kl. 14-17: Er der først kold suppe eller risgrød til børnene, hvorefter der er fri leg, indtil børnene bliver hentet.

(CKF: Fb, fc, fd, fe, 3a, 3b, 3d, 3e)

6.      Om kulturen. (Efter 16 uger)

I dette afsnit vil jeg fortælle om kulturen i praktikken, men jeg har også tænkt mig at skrive om hvordan jeg selv oplever kulturen her i Vietnam. Kulturen i dette land er meget langt væk fra, hvordan jeg selv ville gøre tingene derhjemme. Når jeg er i institutionen er jeg uenig i, hvordan de behandler børnene i mange situationer. Jeg så f.eks. under en spise situation, at en af lærerinderne slog en dreng med autisme med en pind, pga. han ikke ville spise sin mad. Han har problemer med kæben, så han har svært ved at synke. Han blev ved med at græde og lærerinden blev ved med at gøre det. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal straffe børnene på den måde, hvorfor ikke snakke med barnet i stedet for.
I vores klasse er det svært at spørge omkring hvorfor de gør tingene, da lærerinderne ikke kan engelsk, og de kan ikke forklare over google translate hvorfor de gør, som de gør. Selvom jeg har mange spørgsmål, især omkring spise situationerne.

Jeg har også oplevet vietnamesere ikke tager hensyn til nogle andre end dem selv. Hvis man f.eks. står i kø til at skulle have mad eller på toilettet, så kommer de gerne og springer en over. De stiller sig foran dig som om det er det mest naturlige sted at stille sig. Og så kigger de ondt på en, hvis man kommenterer det på en pæn måde. Dette var aldrig gået i Danmark.

Hernede kører man bare på sin motorbike og kigger kun frem ad. Da jeg først kom hertil, havde jeg svært ved at finde ud af, hvordan trafikken hænger sammen, men meget hurtigt fandt jeg ud af det. Derfor kommer det også til udtryk i trafikken at vietnameserne endnu engang sætter sig selv først, da de kun kigger fremad, når de kører, og på en eller anden måde, så kører trafikken stortset altid fint.

I Vietnam er en stor del af befolkningen enten buddhister, katolikker, kinesisk troende eller ateister. Nogle familier har et alter stående i deres hjem, hvor de tilbeder enten Buddha eller deres forfædre. I nogle af klasserne har de et billede hængende af Ho Chi Minh, som er deres afdøde kommunistiske grundlægger og leder, og har en større betydning for en vietnameser. Dette er dog ikke en religion, men en del af deres historie og kultur. I min institution er der dog lidt af begge religioner katolikker, buddhister og ateister, som ikke har nogen betydning for, hvordan man arbejder som lærer.

De går meget op i status i Vietnam. Frisører f.eks. har lange negle på fingrene for at vise de ikke har et fysisk hårdt arbejde og det er meget velset. De gør alt for at undgå at få sol, for er du brun er det fordi du arbejder i rismarken og det er ikke velset. Så alle hudplejeprodukter her i Vietnam er med afblegning middel så de kan forblive hvide. Selv når vietnameser skal køre på motorcykel pakker de sig ind for at undgå at få sol.

Specielle højtider:

I Vietnam følger man den kinesiske kalender, så der fejres en del højtider ud fra den. De fejrer dage som Tet holiday som er vietnamesisk nytår som er en uge i februar. Her bliver hele centrum pyntet op med blomster, og en af aftenerne bliver der skudt med fyrværkeri for at markere året skifter. Mange af butikkerne har derfor også lukket i denne uge, og der har alle lærerinder ferie, for at kunne være sammen med familien. Man fejrer også Happy womensday, hvor at man som kvinde fejre med blomster og gaver. Lærerinderne her i institutionen får gaver fra forældrene. I Danmark er det kvindernes kampdag. Inden Happy Womens day bliver fædrene til de større klasser inviteret i børnehaven for sammen at lave noget til børnenes mødre f.eks. et kort eller et armbånd. Dette er en fast tradition hvert år. Der er blandt andet også childrens day i juni måned, hvor at børnene ikke er skole eller børnehave, forældrene vælger et sted, de kan tage hen med deres børn f.eks. forlystelses park, strand eller parken. I november er der teachers day med fest på skolen sammen med de andre lærer, hvor der ligesom på Happy Womens day bliver givet blomster og gaver for at fejre lærerindernes gode stykke arbejde.

Hvis man som lærer gerne vil have ferie på et andet tidspunkt end Tet holiday og i juni måned hvor man har 12 dages ferie kan man godt få det, men man bliver derved trukket i løn. Det er når man arbejder som lærer på en skole eller universitet at man har 3 måneders ferie hvert år i juni, juli og august.

Hvornår inddrages familien?

Familien inddrages ved forældremøder, talentshow og sports festival. Så vidt vi kan forstå er der ikke mange forældre som dukker op til forældre møderne her i Vietnam. De har afholdt forældre møder i vores klasse, men vi måtte ikke komme med, desværre. I en institution i Danmark er det jo nærmest påkrævet, at forældrene deltager på den ene eller anden måde. Vi er desværre ikke blevet inddraget særlig meget omkring aktiviteter med forældrene, og har kun mødt få af de forældre, hvis børn vi arbejder med. Dette er rigtigt ærgerligt, når man har med børn med specielle behov at gøre.

Institutionskultur:

I denne institution er der stærk styrelse fra ledelsen i, hvordan en lærer skal arbejde i en børnehave. Det virker til at, lærerne en gang i mellem har møder, men der snakker de ikke om arbejde. De taler om de forskellige højtider der er, og hvordan de kan mødes på højtiderne. Det er den højeste leder Miss Ngan som bestemmer, hvad det er som skal ske i løbet af året. En gang om måneden møder alle lærerinderne og kommer med ideer til aktiviteter som de gerne vil lave i løbet af den måned. Miss Ngan skal godkende den plan som de har lavet, og det gør hun som regel også.

De bruger hinanden i denne gruppe til at snakke om, hvis der opstår problemer, men de bruger ikke ellers hinanden til at snakke om opstående problemer, som de andre kan komme med en løsning på. På denne måde bliver der ikke på samme måde diskuteret eller reflekteret over problemstillinger som nu måtte komme. Disse ting lærer vi som pædagog studerende igennem hele vores uddannelse – at vi skal sætte spørgsmål, hvis vi har nogle problemer vi gerne vil have diskuteret. Her i Vietnam lærer de allerede igennem deres uddannelse, at de er individer som er samlet i en. Man svarer sammen og man har nærmest ikke en mening om noget i forhold til skolen. Det er et kommunistisk land, og det kan man tydeligt fornemme.

Retningslinjer:

Der er retningslinjer omkring, hvordan de som lærerinde skal arbejde fra ledelsens side. Hvis en lærerinde ikke synes om disse retningslinjer, er det muligt at tale med lederen Miss Ngan, og i samarbejde lave disse retningslinjer om. Disse retningslinjer bliver lavet om for hvert år, da lærerinderne skifter klasse hvert år. Man laver i samarbejde med de andre lærerinder i den pågældende klasse en plan over året, hvad man skal nå og hvad man selv gerne vil undervise i.

(CKF: Fa, Fb, Fc, Fd, 3a, 3b, 3d)

Menneskesyn/ udviklingssyn:

I denne institution ser man bestemt ikke på det enkelte individ. Man ser en klasse som en hel gruppe som skal lære nogle bestemt ting hver dag og det skal nås igennem hele året. Børnene bliver blandt andet hørt i sang, hvor de skal stå og synge sangen foran andre – også de børn, som ikke har et sprog pga. barnets diagnose. Jeg tror som person at mange af eleverne bliver glemt, og ikke får udviklet sig på ”normal” måde, da lærerinderne ikke kigger på det enkelte individ. Jeg tror at lærerinder lægger mærke til at alle børn i forhold til spise situationer, hvor de godt ved, at bestemte børn er enormt lang tid om at spise, så de skal (tvangs)fodres. Børnene kommer på legepladsen max. 1 gang om ugen, idet de ikke må få sol, og det er for varmt til at lege.

(CKF: Fd, Fc, Fb)

7.      Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen)

Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet?

Vietnameserne er meget interesserede i at lære, men ikke at “lave om” på noget. Så dette var helt klart noget af det sværeste – vi blev opfordret til at komme med ændringer, men blev mødt af en stor fed mur af “nej-sigere” når det så skulle udføres.

Derudover var der en ENORM sprogbarrierer, idet ingen på institutionen kunne snakke engelsk.

 

(3e, Fb, Fd)

8.      Afrunding: (Efter hjemkomsten)

Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og lidt om problemerne ved at vende hjem, det omvendte kulturschok,  samt et venligt farvel til dine læsere.

Nu er jeg endelig kommet hjem, og det hele fantastisk. Det har været en kæmpe oplevelse, både positivt men også negativt. Jeg har lært en del om mig selv, og andre mennesker.

Jeg er desværre kommet frem til at jeg aldrig skal til Vietnam igen. Men det var en oplevelse jeg ikke ville have været foruden.

Vi har det fantastisk her i lille Danmark, og det må vi aldrig glemme.

There and Back Again

Hej og velkommen til min blog.

D. 25/1-14 begiver jeg mig ud på mit livs eventyr, da jeg har valgt at tage 6 måneders praktik i Vietnam.

Denne blog vil derfor omhandle alle min oplevelser, både personlige men også faglige.

Du kan klikke på de forskellige menuer, for at se mine indlæg.