Starten på praktikken

Det blev mandag, og vi var alle meget spændte på hvad der ventede os.

Vi skulle tage bussen på arbejde, så det var op klokken 08.00, og med bussen 08.30 – for at møde klokken 10.00.

Vi blev mødt af Mr. Anh, som er virkelig god til engelsk, og meget behagelig at snakke med – heldigvis, han er jo vores kontakt person. Derefter ventede vi lidt mere (man venter RIGTIG meget på Vietnamesere HELE tiden) og så kom nogle af de andre lærere, ledere og rektoren af skolen. Der blev holdt taler, vi fik introduceret vores foreløbige arbejdsplan, og da klokken  blev 11.00 havde de ikke mere til os, så der kunne vi gå hjem igen.

Tirsdag havde vi fri, og onsdag mødte vi igen klokken 10.00. Her mødte vi den “english club” vi skal være en del af – og åbenbart køre i 12 uger. Det var ca. 7 studerende, som alle var i gang med at uddanne sig til engelsk lærere. Super søde unge mennesker, så jeg ser meget frem til at lære dem at kende. Klubben er udelukkende kørt af de unge mennesker, på et frivilligt plan, hvilket jeg synes er rigtigt fedt!

 

Torsdag gik det så for alvor løs.

Vi skulle møde klokken 8, så derfor skulle vi ud af døren 06.30. Puha, det er virkelig tidligt, men heldigvis står solen tidligt op i Vietnam.

Vi skal være i en special klasse 2 gange om ugen, hvor vi skal observere 4 drenge, med vanskeligheder – såsom ADHD, autisme og andre ting i den dur.

Lederen i klassen hedder Mrs. Loan, og hun er super sød. Alt foregår over google translate, da hendes engelsk ikke er så godt.

Første dag var meget forvirrende. Vi startede med at mødes med de forskellige lærere igen, og Mr. Anh, som fortalte mere omkring de 4 drenge. Derefter kom vi ind til klassen, og der måtte vi så lege med børnene. De 4 drenge nærmede sig overhovedet ikke, og vi kunne godt fornemme at vi er den sidste udvej for de her drenge. Lærerne aner ikke hvad de skal stille op, så det er en noget af en opgave vi har fået pålagt, men en yderst interessant opgave.

Dagen gik mest med at lære børnene at kende og lærerne.

Næste dag, fredag, mødte vi igen klokken 8, og børnene virkede rigtig glade for at se os igen. En af drengene åbnede allerede op for mig, og jeg formåede at have hans koncentration i omkring 10 min, hvilket ikke er normalt for ham. Han er meget indelukket, og kan ikke lege med legetøj – han går og “shaker” alt hvad han får i hånden, og så går han nærmest ind i sig selv. Han får meget skæld ud, og lærerne er konstant obs på ham, hvilket jeg personligt, tror stresser ham enormt.

Dagen var igen meget forvirrende, men det tror jeg de første måneder bliver – dels pga. sprogbarrieren, men også fordi de helst ikke vil kræve for meget af os. Vi overværede en form for terapi med 2 af de 4 drenge vi skal observere, og det var ret specielt. Der kan helt sikkert laves nogle ændringer, men det skal vi skrive ned.

De virker heldigvis MEGET åbne overfor vores foreslag omkring deres arbejde, og meget åbne overfor at lære mere. Så det er kun godt, dog holder vi meget igen med at sige noget her og nu, da vi ikke vil virke bedrevidende.

Børnene får ekstremt mange kys og kram af personalet, og alt i alt er de virkelig søde ved alle børnene. Vi havde både hørt om tvangsfodring og tæsk, så vi er positivt overraskede.

Nu er det søndag, og i går stod den på vandkamp med 12 unger i poolen og så var vi ude med nogle venner vi har fået her i byen, hvilket var super hyggeligt. I dag har den var stået på pool hygge igen og afslapning.

Hav det fantastisk alle sammen!

P.s Alle billeder er tyvstjålet fra mine medstuderende/roomies, da jeg ikke kan overføre mine billeder endnu. Men det kommer snart 🙂